NemID - den nye digitale signatur
Den 1. juli 2010 blev NemID, den nye digitale signatur, lanceret.
Med NemID skal man kun huske ét log-in, som vil gælde til alle offentlige og private tjenester, herunder netbanker. Det er altså helt den samme handling der skal foretages, uanset om man vil betale sine regninger i banken, flytte sin adresse eller aflevere sin selvangivelse.
NemID er ligesom den gamle digitale signatur tilknyttet en adgangskode, men herudover er adgangen til den private nøgle yderligere beskyttet af en engangskode. Ved oprettelse af NemID modtager brugeren et nøglekort med påtrykte nøgler (engangskoder), og når de er brugt, fremsendes et nyt automatisk. Det gør det muligt for brugeren at anvende NemID fra en hvilken som helst computer uden at skulle installere noget først.
NemID blev lanceret den 1. juli 2010, men du kan roligt fortsætte med at bruge din digitale signatur. Hvis du har netbank, sendes NemID automatisk til dig inden den 31. december 2010. Hvis du ikke har netbank, eller hvis du er utålmodig, kan du bestille NemID på www.nemid.nu.
Spørgsmål og svar om den nye digitale signatur


