Digital genkendelse
De fleste af os vil gerne udnytte mulighederne for kommunikation og service på internettet. Men hvis en uvedkommende får adgang til vores fortrolige oplysninger og ændrer dem, mister vi tilliden til systemet.
Sikkerhed over alt
Når vi flytter os fra papir til digital behandling, kan vi ikke længere skrive under med pen og blæk. Det kan vi i stedet gøre med digital signatur. Samtidig kan vi kryptere teksten. Det vil sige at sikre, at det kun er den rette modtager, som kan læse teksten.
Din digitale signatur kan give dig adgang til din skattemappe på ToldSkats netsted, eller når du skal skrive dit barn op til en vuggestueplads. Du kan også underskrive dokumenter på et netsted vha. digital signatur.
Videnskabsministeriet har fået udviklet en fælles standard, der kan bruges af både borgere, myndigheder og virksomheder. Med digital signatur kan du med andre ord kommunikere digitalt og sikkert.


