Søg
Nyheder Til virksomheder Til Myndigheder Om Digital Signatur
Forside > Bliv digital  > Den digitale verden

Den digitale verden

De fleste danskere ordner bankforretninger og betaler regninger over internettet. Mange køber varer over internettet. Vi kommunikerer med hinanden over internettet og sende billeder med mobiltelefonen sekundet efter det er taget. Er nettet nede, langsomt eller "siden kan ikke vises" bliver vi utålmodige og ærgerlige. Vi forventer, at det offentlige, e-butikker og banker svarer hurtigt på vores spørgsmål; vores krav til digitale tjenester bliver større og større, når samfundet udvikler sig.

På mange måder har den digitale verden gjort hverdagen nemmere for os, fordi tjenester er blevet udviklet, efter at vi har taget teknologien til os. Man taler om, at teknologien er blevet moden. I takt med at IT bruges til mere og mere, er der også opstået et behov for en sikker og pålidelig kommunikationsform. Når kommunikation over internettet skal bruges i stedet for møder og udveksling af breve og dokumenter, skal internettet være lige så sikkert og pålideligt. Til det formål er der udviklet en digital signatur til alle danskere.

Dette netsted er blevet til for at udbrede kendskabet til og brugen af digital signatur. Digital signatur spiller en vigtig rolle i udviklingen af det digitale samfund. Man kan godt klare sig i dagens Danmark uden en digital signatur; det kunne man før, og det kan man også fremover. Men den er god at have i den digitale verden.

< Til top > < print >