Søg
Nyheder Til virksomheder Til Myndigheder Om Digital Signatur
Anvendelse
Forside > Til virksomheder  > Sikker e-post

Sikker e-post

Den digitale signatur giver langt bedre muligheder for at kommunikere digitalt – og sikkert.

Almindelig e-post er som et postkort

E-post er som et postkort. I princippet kan alle se, hvad du skriver. Det er et problem, hvis indholdet handler om dit helbred eller dine sociale forhold.

Med digital signatur kan du putte din e-post i en digital kuvert. Det sker ved hjælp af kryptering. Dermed kan kun de personer, du giver lov, læse din e-post.

Kryptere og signere

I forbindelse med e-post skelner man mellem at signere (underskrive) og at kryptere. Du kan bruge din digitale signatur til begge dele, og du kan sagtens underskrive og kryptere den samme e-post.

Du kan kryptere din e-post, når det er vigtigt, at ingen udenforstående kan læse den.

Du kan signere din e-post, når det er vigtigt, at modtageren kan være helt sikker på, at du er afsenderen.

Bemærk, at de fleste webmail-baserede løsninger (hotmail, gmail osv.) ikke giver mulighed for at benytte sikker e-post. Du kan se hvilke programmer, der understøtter signering og kryptering med digital signatur og finde vejledninger til, hvordan signaturen installeres på DanIDs hjemmeside.

Din virksomhed har sikkert brug for at kommunikere med en advokat, bank eller revisor. Med digital signatur kan du gøre det elektronisk.

< Til top > < print >